VIDEO: Kampvogn klar til dykker-park

40 tons tung Leopard-kampvogn skal lokke dykkere fra hele Europa til Glyngøre.

290812_2Leopard.jpg

Landets dykkere kan godt begynde at glæde sig: Der bliver rigeligt at se på, når en ny stor dykkerpark - Salling Aqua Park - er færdig i Limfjorden ud for Glyngøre.

En af attraktionerne i vandet bliver en 40 tons tung Leopard-tankvogn, som specialister fra Jydske Dragonregiment lige nu er ved at gøre klar. Kampvognen har for længst udtjent sin værnepligt - blandt andet med tjeneste i Afghanistan - og folkene bag dykkerparken har store forventninger til den gamle Leopard.

- I Tyskland er der en lille sø, hvor der er sænket i campingvogn. Og folk kører langvejs fra for at komme derned, så vi håber på, at der kommer mange mennesker herud fra hele Europa, siger Claus Bengtsson, der er frivillig i Salling Aqua Park.

Inden kampvognen bliver sænket i Limfjorden, skal den tømmes for blandt andet dieselolie. Udover Leoparden skal dykkerparken også bestå af en kunstig grotte, en lodsbåd og en færge.

 Se Sissel Christine Böss´reportage fra Glyngøre:

1:38