VIDEO: Her er overfaldskvinderne

De to østeuropæiske kvinder, der fredag formiddag overfaldt en forsvarsløs 84-årig kvinde i Skive, er filmet på et overvågningskamera kort forinden.

overfald_0.jpg

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde de to østeuropæiske kvinder, der fredag formiddag overfaldt og bestjal den 84-årige Grethe Nielsen i Skive.

Blev overvåget af sine gerningsmænd

Kort før overfaldet var Grethe Nielsen i Spar Nord Bank på gågaden i Skive, for at hæve penge. Uden at hun anede uråd, holdt to østeuropæiske kvinder øje med hende. Det har politiet nu fået bekræftet via bankens overvågningsbilleder.

0:29

Følger efter Grethe Nielsen

På overvågningsbåndene ses det tydeligt, hvordan den ene kvinde følger efter Grethe Nielsen ind i banken.

0:35

Og da den 84-årige forlader banken, er gerningsmændene lige i hælene på deres offer.

0:34

Spørger om vej til hospitalet

Da Grethe Nielsen er ud for opgangen i det hus, hun bor i, spørger de to kvinder på gebrokkent dansk om vej til hospitalet. Men da Grethe Nielsen vil hjælpe dem, hiver kvinderne i stedet fat i posen med de penge, hun netop har hævet i banken, vælter hende omkuld og stikker af.

Grethe Nielsen er rystet men har det efter omstændighederne godt.