Værnepligtige sover sammen

I et nyt forsøg skal mænd og kvinder sove i samme sal for at forbedre samarbejdet. Det forsøger de sig nu med på kasernen i Skive.

19MKmix_0.jpg

I dag startede et nyt hold værnepligtige på Skive Kaserne. Som noget helt nyt skal både mandlige og kvindelige rekrutter sove på samme værelser. Det skal styrke fællesskabet og forberede dem på en fremtid i forsvaret.

- Jeg tror, det kommer til at styrke fællesskabet, at vi er samlet, siger værnepligtig Lasse Holmgaard fra Viborg.

Blandt de nye værnepligtige i Skive er der i alt 54 kvinder, og de skal nu være en del af det forsøg, der skal skabe ligestilling i militæret.

- En soldat er en soldat, og vi vil gerne have ens vilkår og ens krav. Og det her er en af de sidste ting, vi mangler, siger Susanne Skov, der er bataljonschef på Skive Kaserne.

- Det er da lidt underligt at stå her og klæde om sammen med andre, jeg ikke kender, siger Ann-Louise Løvborg, der er værnepligtig og kommer fra Skive. Hun forventer dog, at hun vil vænne sig til det i løbet af de næste fire måneder.

Det kvindelige køn er repræsenteret ved hver femte rekrut i Skive.

Se mere om historien i nyhederne kl. 19.30:

1:54
Mandlige og kvindelige rekrutter skal nu sove på sammen værelse. I dag flyttede de ind på Skive Kaserne.