Væltede med 20 bigballer

20 store halmballer skabte i dag problemer i trafikken ved Skive (foto: Henrik Jørgensen, Mobilholdet).

En landmand var på vej hjem med årets sidste høst ved Skive, da det gik galt i en rundkørsel på Herningvej. Et pludseligt ryk i traktoren fik vognen med 20 bigballer til at vælte.

Situationen skabte kø på vejen, men ingen personer kom tilskade ved uheldet. Da vognen igen var rejst op, kunne landmanden køre videre med halmen.