Uddelte skalle og slag i ansigtet: Ung mand var allerede dømt for vold

Han ventede bare på at skulle afsone, da han tog i byen.

30. november blev en 21-årig mand fra Skive dømt for forskellige tilfælde af vold, heriblandt for at have overfaldet en taxachauffør på vej hjem fra byen, trusler og vold mod en dørmand.

Alle tre sager var opstået samme aften, og den unge mand fik fire måneders ubetinget fængsel, som han nu ventede på at afsone.

Under ventetiden valgte han at gå i byen igen her i weekenden.

- Han er i byen i Skive Midtby. Her kommer han i en diskussion med en flok unge mænd, og undervejs i diskussionen får en af de unge mænd et knytnæveslag i ansigtet, fortæller Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Kort tid efter gav gerningsmanden også endnu en mand en skalle.

Anholdt

Politiet kunne i går klokken 19:30 anholde manden på hans bopæl, hvor han blev kørt til Holstebro Politigård.

- Nu behandler vi sagen med henblik på fremstilling, fortæller Niels Bach.

Den 21-årige mand blev ved en fremstilling i dag varetægtsfængslet i fire uger.

Ventetid inden fængslet