Tyve på kontantjagt i Skive

Fire virksomheder fik natten til tirsdag besøg af indbrudstyve.

Politi.dk logo 2_0_0.jpg

Det var kontanter, der var målet, da fire virksomheder i Skives industrikvarter mellem mandag aften og tirsdag morgen fik besøg af indbrudstyve.

- De tre af stederne er der ikke stjålet noget, mens der er taget 5000 kroner i kontanter det sidste sted, det viser, de kun var interesserede i penge, forklarer vicepolitikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

I alt 6500 kroner fik tyvene med sig fra en beklædningsforretning på Frisenborgvej. Her stjal de desuden en lille tom bankboks og nogle frimærker.

De fire virksomheder, der blev udsat for indbrud ligger nærmest dør om dør. De to ligger på Frisenborgvej, mens de andre hører hjemme på Ulvevej. Alle steder var indbruddene begået med koben og skruetrækker, oplyser politiet.