Tre personer anholdt efter knivoverfald i Skive

To mænd og en kvinde er i dag blevet fremstillet i et grundforhør, efter et knivoverfald af en 31-årig i Skive midtby søndag nat.

De tre personer er i dag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Viborg
De tre personer er i dag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Viborg
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

De tre personer har været efterlyst siden i søndags, hvor de mistænkes for at have stukket 31-årig mand tre gange med en kniv.

- En politipatrulje spottede bilen onsdag aften bag Søndercenteret. Det var den samme bil, som de kørte i i søndags, siger Christian Toftemark Jørgensen, der er efterforskningsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

I bilen var en 22-årig kvinde, en 24-årig mand og en 25-årig mand.

De to mænd er sigtet for grov vold, mens kvinden er sigtet for medvirken til grov vold, da politiet mistænker, at hun har bedt mændene om overfaldet.

Den 31-årige har haft nogle uoverensstemmelser med kvinden på Facebook

De tre anholdte er torsdag blevet fremstillet bag lukkede døre torsdag.