Sundsøre Festival lukker

23 års festival-tradition drejer nøglen om efter underskud.

SundsoreFestival.jpg

Beslutningen blev truffet på musikfestivalens generalforsamling i Sundsøre-hallen onsdag aften. Ifølge Skive Folkeblad var det et underskud på en halv million kroner, der gjorde udslaget: Festivalen stopper.

- Festivalen er blevet nedlagt. De fem foreninger trak sig, og så er der intet grundlag for at nå længere, forklarer formand Bendt Kristiansen til Skive Folkeblad.

Halvdelen af underskuddet skulle ifølge avisen være fra svind i boderne på festivalen. Et faktum der ærgrer formanden.

Prøver igen

På trods af gårsdagens beslutning kan der dog være håb for mere musik i Sundsøre næste år. Foreningen vil nemlig forsøge at samle lokal opbakning til at genskabe festivallen og et økonomisk grundlag. Hvordan den proces går, forventes at blive afgjort i løbet af få dage.