Stormøde i Skive: Politikerne får ny orientering i mishandlingssag

Mishandlingssagen om Christina Egebjerg Jensen bliver nu genstand for et stormøde blandt tre politiske udvalg i Skive Kommune.

Politikerne i Skive får nu lejlighed til at mødes og stille nye spørgsmål i sagen om Christina Egebjerg Jensen, der over en halvandet år lang periode levede under slavelignende forhold og blev udsat for vold, uden nogen fra Skive Kommune greb ind. 

- Jeg er meget glad for, at der nu bliver den her mulighed, siger SF'eren Anders Bøge, der sidder i Økonomiudvalget.  

Christina Egebjerg Jensen blev fra 2017 til 2019 på flere adresser i Salling holdt fanget under slavelignende forhold og udsat for vold og trusler af hendes daværende kæreste Martin Lønborg Nielsen.  

Christina Egebjerg Jensen var i de halvandet år flere gange i kontakt med medarbejdere fra Skive Kommune, men ingen fra kommunen greb ind. 

I Vestre Landsret blev den 29-årige ekskæreste idømt otte års fængsel for mishandlingen og indespærringen af Christina Egebjerg Jensen. 

Ny orientering

I efterspillet af sagen gav embedsværket i kommunen børne- og familieudvalget en redegørelse om sagen.

Efter en Station 2 dokumentar om sagen på TV2, der rejste kritik af kommunens manglende indgriben, fik udvalget endnu en redegørelse med flere nye oplysninger om sagen. 

Men der er altså nu brug endnu en orientering, nåede øknomiudvalget frem til på et møde tirsdag, hvor Økonomiudvalget fik en orientering. 

Skive Kommunen blev advaret flere gange, men undlod at reagere. En ekspert kalder det et kommunalt svigt

- De tre stående udvalg, børne- og familieudvalget, sundheds-, social-, og forebyggelsesudvalget samt erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, bliver snarest inviteret til et møde, hvor de får samme orientering og redegørelse, som økonomiudvalget, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard til Skive Folkeblad. 

Ander Bøge fortæller TV MIDTVEST at mødet mellem de tre udvalg bliver mandag den 2. november. Dagen før næste byrådsmøde. 

- Så kan alle i udvalgene mødes, og få svar på alle de spørgsmål de har, siger Anders Bøge. 

Efter stormødet bliver det op til byrådet i Skive, om hele sagen skal udsætte for en uvildig undersøgelse.

Sagen Kort