Steenberg får central placering hos Radikale

Andreas Steenberg får ny rolle som partisekretær hos Det Radikale Venstre på Christiansborg.

Andreas Steenberg er valgt til Det Radikale Venstres gruppesekretær i folketingsgruppen på Christiansborg.
Andreas Steenberg er valgt til Det Radikale Venstres gruppesekretær i folketingsgruppen på Christiansborg.
Foto: TV MIDTVEST

De Radikales folketingsgruppe har afholdt sommergruppemøde og valgt 36-årige Andreas Steenberg som ny gruppesekretær i partiet. 

- Jeg er utrolig stolt og glad for tilliden, som giver mig en stor mulighed for at præge udviklingen i vores folketingsgruppe og Folketinget de kommende år, siger Steenberg i en pressemeddelelse.  

Steenberg fik 4.444 personlige stemmer ved Folketingsvalget i juni, og blev den eneste radikale politiker, der opnåede valg i Vestjyllands Storkreds. Det Radikale gik frem ved valget, så der på sommergruppemødet var 16 folketingsmedlemmer, der stemte Andreas Steenberg ind i et trekløver bestående af formand Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og Steenberg.

Ifølge Steenberg selv giver den nye titel mulighed for at præge partiets position på en række områder. En mulighed, som partiets partisekretær har tænkt sig at forfølge:

-  Særligt omkring mine mærkesager omkring udvikling i hele Danmark og mere sund fornuft i udlændingepolitikken, bl.a. at danske statsborgere skal kunne bo i deres fædreland med deres ægtefælle og børn, siger Andreas Steenberg.  

4:10
Andreas Steenberg debatterede skoledagenes længde med Søren Pape Poulsen tidligere i denne uge. (Kons.) og  Andreas Steenberg (Rad.) er ueninge om, hvor lang skoledagen skal være.