Spøgelsesskib skulle være fjernet – men det kunne ikke flyttes

Det lykkedes ikke for Skive Havns bugserbåd at flytte det spøgelsesskib, der i månedsvis har ligget i Skive Fjord.

Spøgelsesskibet Julie ligger stadig i Skive Fjord trods torsdagens redningsaktion.
Spøgelsesskibet Julie ligger stadig i Skive Fjord trods torsdagens redningsaktion.
Foto: Christian Fomsgaard, TV MIDTVEST

Da en bugserbåd torsdag formiddag skulle forsøge at bjærge det forfaldne spøgelsesskib, som i de seneste måneder har ligget i Skive Fjord, viste det sig at være en noget nær umulig opgave.

Derfor ligger skibet stadig i fjorden, skriver Skive Folkeblad.  

Det viste sig, at det slidte skib, der også går under navnet Julie, havde gravet sig godt og grundigt ned i dyndet, så selvom alle hestekræfter blev brugt i Skive Havns slæbebåd, var der intet at stille op.

Har været omdrejningspunkt for konflikt

Skibet har ligget for anker i Skive Fjord i næsten fem måneder, men i weekenden knækkede ankerkæden, hvorefter skiber stødte på grund nær Resenlund i Skive.

Gennem de mange måneder, skibet har ligget i Skive Fjord, har det været omdrejningspunkt for konflikt, fordi det har ligget uden tilladelse i fjorden, hvor den altså ser ud til at komme til at flyde rundt lidt endnu.   

Det vides endnu ikke, hvornår et nyt forsøg på at fjerne båden vil blive gjort.