Sparbank skal betale 64 mio

En ejendomshandel i 2007 kommer til at koste Sparbank i Skive dyrt.

Sparbank.jpg

En ejendomshandel i 2007 bliver en dyr affære for Sparbank i Skive. Banken fik overført 60 millioner kroner fra Roskilde Bank, til en bestemt konto i forbindelse med en større ejendomshandel, og pengene måtte kun udbetales under visse betingelser.

Pengene blev imidlertid indsat på en anden kundes konti for at dække et underskud, og da manden kort efter gik konkurs var pengene tabt.

Byretten mente at Sparbank Skive kun skulle betale halvdelen, altså 30 millioner kroner, men Landsretten siger at hele beløbet skal betales til Roskilde bank. Med sagens omkostninger ender den regning altså på 64 millioner kroner.