Sømbrædder mod heste

I de seneste to måneder har ukendte gerningsmænd lavet hærværk og livsfarlige chikane i Skive Plantage. (Foto: Carl Åge Jørgensen)

Som-i-skov.jpg

Ødelagte spring til heste og et bræt med søm, der vender opad og gemmer sig i skovbunden.

Ukendte gerningsmænd har igennem de seneste måneder øvet hærværk flere steder i Skive Plantage, der ligger ved siden af Skive Trav. Formentlig for at skade de heste, der er flittige brugere af skoven. 

- Det ender jo med en ulykke en dag, hvor dyrene kommer til skade, eller rytter og kusk kommer til skade, siger Poul Erik Jensen, der er staldmand ved Skive Trav.

Der er ikke spor efter dem, der forsøger at genere og skade hestene, men skovfogeden har en mistanke.

- Vi har en ide om, at det måske nok er en, der ikke er så tilfreds med vi har så mange heste i plantagen, fordi det fortrinsvis er lagt ud på de stier, som benyttes af de ridende, siger skovfoged Kent Axel Larsen.

 

1:52
I de seneste to måneder har ukendte gerningsmænd lavet hærværk og livsfarlige chikane i Skive Plantage. Skoven bliver blandt andet brugt af folk med heste, og det er dem, gerningsmændene vil ramme.