Soldat såret i Afghanistan

Dansk soldat fra Ingeniørtropperne i Skive blev onsdag morgen dansk tid såret af en eksplosion i Afghanistan.

Soldaten var med Charliekompagniet på en patrulje, da han blev såret af en eksplosion. Det skete syd for den fremskudte base Bidwan - tidligere kendt under navnet Armadillo, skriver P4 Midt og Vest.

Kammerater og sanitetsfolk ydede førstehjælp på stedet. Herefter blev soldaten bragt til basen og behandlet af en dansk læge. Han er uden for livsfare og vil senere blive transporteret til Rigshospitalet. 

De pårørende er underrettet.