Skive kan miste flere uddannelser

Skrive Handelsskole må fremover ikke udbyde hovedforløb i kontor, handel og detail. En katastrofe for området lyder det fra skolen.

skivehandelsskole.jpg

Flere uddannelser kan være på vej væk fra Skive.

Skive Handelsskole har fået afslag på at have linjerne Kontor, Handel og Detail på skoleskemaet samt at drive praktikcenter. Skolen har ligesom alle andre erhvervsskoler skulle søge om hvilke uddannelser de må udbyde, og her fik de altså afslag på flere hovedforløb.

- Vi frygter, at konsekvensen bliver, at langt færre får en uddannelse inden for det her område, siger Henrik Oppelstrup Bundgaard, Direktør, Skive Handelsskole.

Nabokommuner skal dække uddannelsesbehovet
Det er rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, REU der har behandlet ansøgningen, og de skriver blandt andet at Skive fremover skal dækkes af skolerne i Holstebro, Viborg og Thisted.  En katastrofe for området lyder det fra skolen.

- Vi dækker jo geografisk et ret stort område, og transporttiderne til alternative uddannelser vil være meget, meget stor, siger Henrik Oppelstrup Bundgaard, Direktør, Skive Handelsskole.

Det er nu op til Undervisningsministeren at vurdere, om rådet fra REU skal følges.

- Vi har selvfølgelig et håb om, at man tilgodeser de argumenter, vi har bragt på banen, siger Henrik Oppelstrup Bundgaard, Direktør, Skive Handelsskole.

Skive Handelsskole regner med at have en endelig afgørelse sidst i september. 

 

1:47