Skive imponerede i Viborg

Skive har fået en fin start på dette års sæson og klarede uafgjort 0-0 på Viborg Stadion.

Skive jubel.jpg

Skive har fået en fin start på dette års sæson og klarede i eftermiddag uafgjort 0-0 på Viborg Stadion. Skive vandt 2. division vest i suveræn stil i foråret og vendte derfor hurtigt tilbage igen til den næstbedste fodboldrække, Nordicbet Ligaen.

Ubesejrede oprykkere

Og noget tyder på, at skibonitterne har tænkt sig at blive der denne gang. Sæsonstarten giver i hvert fald ikke indtryk af et hold, der skal kæmpe om at undgå de nederste pladser.

Skive har også efter søndagens lokalopgør mod Viborg endnu ikke prøvet at tabe i denne sæson.

Uafgjort

Kampen på Viborg Stadion sluttede 0-0, og dermed er Viborgs status som ubesejret også intakt.

Begge hold har otte point på fire kampe og deler dermed andenpladsen, to point efter førende Vendsyssel.

/RITZAU/