Skive IK taber i sæsonpremieren mod Esbjerg FB

Patrick Egelund og Joni Kauko scorede, da Esbjerg åbnede sæsonen med en 2-0-sejr i Skive.

Der var ikke meget at juble over for skibonitterne i dagens kamp mod superliganedrykkerne fra Esbjerg.
Der var ikke meget at juble over for skibonitterne i dagens kamp mod superliganedrykkerne fra Esbjerg.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Superliganedrykkeren Esbjerg fB har fået en god start på tilværelsen i 1. division.

Lørdag eftermiddag gjorde holdet kort proces ved at vinde sæsonpremieren ude mod Skive med 2-0.

Det var cheftræner Olafur Kristjanssons første kamp i spidsen for Esbjerg, og islændingen kunne se sine spillere gøre livet surt for Skive tidligt i opgøret.

Allerede efter 18 minutters spil var gæsterne foran med 2-0 og kunne derfra spille under mindre pres og forsvare føringen.

Talentfulde Patrick Egelund bragte Esbjerg i front i det ottende minut, og ti minutter senere bragede Joni Kauko bolden i mål til 2-0 på et flot langskud.

Blandt spillerne i Esbjergs startopstilling fandt man Jakob Ankersen, der er vendt tilbage i klubben efter at have været en tur i svensk og belgisk fodbold - og senest spillet for AGF.

Ankersen var tæt på at udbygge føringen i anden halvleg, men han måtte se et forsøg reddet på stregen.

 I denne sæson rykker de to bedste hold op i Superligaen, mens kun et enkelt hold rykker ned i 2. division.

/ritzau/

2:33
Her i weekenden ruller bolden i landsdelen igen på alle niveauer. I 1. division gælder det for Skive IK om at fastholde pladsen i landets næstbedste række.