Skive-hest fik tredjeplads i Dansk Trav Derby

De to Skive-heste, Bad Moon Rosing og Blachman fik henholdsvis en tredie-og en sjetteplads i Dantoto Dansk Trav Derby.

Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Arkiv

Dantoto Dansk Trav Derby blev i dag vundet af hesten Bvlgari Peak, ejet af Stald Jokeren. 

Ifølge Travbanen.dk sejrede Bvlgari Peak let for Steen Juul i 1.14,1/3000 meter auto foran Team Lundens anpartshest Bali i 1.14,3 og Skive-hesten Bad Moon Rising med Birger Jørgensen som kusk, i 1.14,7.

134.500 kroner til Skive-hest

Bad Moon Rising er ejet af Peter Rudbeck og kørte med trediepladsen 134.500 kroner hjem. Den har i manges øjne været favorit til sejren. Men sådan skulle det altså ikke gå.

- Det værste, der kunne ske, skete, siger ejer Peter Rudbeck til Ekstra Bladet.

- Bad Moon Rising kom til at være udvendigt for førerhesten. Når hesten er så jævnbyrdige, skal man have en super hest, for at vinde udvendigt fra. Det kan ikke lade sig gøre, forklarer ejeren til avisen.

Den anden Skive-hest, Blachman, kørt af Morten Juul, blev nummer seks.