Skive fH overrasker mod Aalborg

Onsdag aften vandt Skive Håndbold over topholdet Aalborg på udebane.

Arkivfoto
Arkivfoto

Håndboldherrerne fra Skive overraskede i kampen mod Aalborg Håndbold. Bundholdet sejrede over hjemmeholdet med 27-25. Og allerede fra start gav gæsterne udtryk for, at de gik efter en sejr, skibonitterne bragte sig foran med 3-1.

Den uventede føring fortsatte, og Skive vandt første halvleg med stillingen 17-12. Især Jesper Sørensen stod solidt i Skive-målet og gjorde det svært for Aalborggenserne at få bolden i nettet. Med 12 minutter tilbage af kampen formåede Aalborg at hale ind på gæsterne med stillingen 22-22.

Det blev dog Skive, der kunne løfte armene i vejret med en sejr på 27-25.