Skive-borgmester udskrevet og hjemme igen

Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V) er hjemme igen efter 168 dages indlæggelse med betændelse i nervesystemet.

"Så går det hjemad!"

Sådan indleder Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) et facebook-opslag onsdag, hvor han fortæller, at han nu endelig bliver udskrevet.

I 168 dage har han været indlagt dels på Aarhus Universitetshospital og den seneste tid på Rehabiliteringen i Skive. Årsagen er en akut nervebetændelse. Men nu er han altså blevet udskrevet.

"Det er en ubeskrivelig glæde, at være nået så langt i genoptræningen!" Skriver han videre på facebook.

Tilbage som borgmester til april

Peder Christian Kirkegaard har ikke ønsket at give interview, men forventer at være tilbage i borgmesterstolen 3. april, når hans sygeorlov slutter.

I snart en måned har borgmester i Skive Kommune Peder Christian Kirkegaard været sygemeldt med akut nervebetændelse. Men venstremanden satser på at genvinde både førlighed og borgmesterpost.
Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard er sygemeldt på ubestemt tid med nervebetændelse