Skive 6,1 ton lettere

Igennem de sidste otte uger har 1100 skibonitter slanket sig så meget, at de tilsammen har tabt 6,1 ton. I dag skulle det afgøres, hvem der havde tabt mest.

skive_paa_vaegten.jpg

For otte uger siden skød 1100 skibonitter projektet Skive På Vægten i gang med en stor fælles-vejning. Og i dag skulle de så vejes igen.

Deltagerne konkurrerer på hold af fem deltagere. Og det hold der taber mest vinder. Det har fået konkurrencegenet frem i deltagerne.

- Der er gået lidt sport i det ude på arbejdspladsen. Og det har egentlig haft en rigtig god effekt, siger Peter Boel Nielsen, der deltager sammen med et hold fra Freja Transport i Skive.

Store vægttab

Peter Boel Nielsen har på de otte uger tabt 9 kilo. Dem der har tabt mest er over de 20.

- Det er gået helt fantastisk. Vi er over 6 ton og det synes jeg er ret tilfredsstillende og noget tankevækkende endda, siger arrangøren bag kuren, Jan Høg Jensen.

Det blev holdet "Team Big Bike Boys" der vandt samlet. Til næste år håber arrangørerne at gentage succesen.