SF'er genindmelder sig

SF'eren Anders Bøge fra Skive har ændret holdning og har genindmeldt sig i partiet.

241014AndersB.jpg

I februar forlod Anders Bøge SF og blev løsgænger i byrådet i Skive Kommune. Dengang lød forklaringen:- Jeg kan ikke se, hvordan SF kan komme videre fra den situation vi er i nu.

Det var efter partiet havde forladt regeringen. Men nu er Anders Bøge tilbage i folden.- Jeg troede ikke på projektet dengang. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Men det ser rigtig fornuftigt ud nu.

SF-Skive har godkendt Anders Bøges ønske om genindmeldelse og partiforeningen glæder sig til det fremtidige samarbejde med Anders Bøge og at partiet nu igen har et medlem i byrådet i Skive.- Når jeg mærker efter, så er SF det sted, jeg skal være. Nu står de for de værdier, som de gjorde, da jeg meldte mig ind, forklarer Anders Bøge.

Den 5. november holder SF i Skive igen bestyrelsesmøde, og her vil partiet diskutere det fremtidige arbejde for SF-Skive og i byrådet.