Rystede musikere kæmper for Prinsens

Prinsens Musikkorps nægter at give op trods trussel om lukning.

180610_Musikere001.jpg

De ansatte i Prinsens Musikkorps i Skive er rystede over, at forsvarsministeren vil nedlægge orkestret som led i en stor spareplan.

Men på et krisemøde fredag eftermiddag besluttede de at tage kampen op - de sætter hårdt ind på at overbevise politikerne i forsvarsudvalget om, at forslaget vil skævvride det kulturelle danmarks-kort. De har blandt andet sat gang i en underskriftsindsamling.

- Vi er alle sammen meget berørte af den her situation, og vi vil gøre alt for at redde Prinsens Musikkorps, for at redde vores jobs og situationen for vores familier, siger musiker Barbara Vestfalen Laursen. 

Der er 16 musikere i musikkorpset og tre ansatte i administrationen. 

Støtte fra S og DF

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Ib Poulsen har allerede meddelt, at han vil kæmpe for at få forslaget pillet ud af ministerens sparekatalog - og det samme vil Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen.

- Regeringen er i gang med at lukke Det Jyske Ensemble med base i Viborg og nu vil man også lukke Prinsens Musikkorps i Skive. Det mener jeg er urimeligt, da begge orkestre spiller en stor rolle for, at befolkningen i Midt- og Vestjylland kan få musikalske oplevelser, siger Mogens Jensen.

 

Musiker Barbara Vestfalen Laursen om stemningen i orkestret:

 

Kampen fortsætter - interview med orkesterchef Henrik Thorngaard: