Politi bevæbnet med maskinpistoler under anholdelse i Salling

Midt- og Vestjyllands Politi har mandag eftermiddag anholdt en mand fra Salling-området. På adressen fandt man flere våben.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Det var med maskinpistoler og skudsikre veste, at Midt- og Vestjyllands Politi mandag eftermiddag anholdte en mand i Breum nær Salling. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj. 

- Folk i området har været bekymret, men der er fuldstændig ro på nu, understreger han. 

Han forklarer, at politiet blev kaldt til adressen, da den nu nu anholdte havde truet en anden person med våben. 

Ifølge vagtchefen viste manden tegn på at være psykisk ustabil. 

Derfor ankom politiet med maskinpistoler og skudsikre veste. Det sker af hensyn til politiet egen, men også andres sikkerhed. 

- Det ser voldsomt ud, når vi er til stede med våben, men vi kører med et fast setup, siger vagtchefen. 

Vagtchefen ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke våben man har beslaglagt på adressen, men "der er nok til at blive man kan blive varetægtsfængslet", forklarer Ole Vanghøj. 

Anholdelsen foregik roligt.

Mandag aften vil man tage stilling til om den anholdte skal begæres varetægtsfængslet. 

Det vil i givet fald ske ved retten tirsdag.