Paulin vil på Borgen

Står det til Socialdemokraterne i Skive, bliver det den 25-årige Anne Paulin, der skal repræsentere Skive i Folketinget efter næste valg.

annepaulininet.jpg

Paulin stammer fra Hindborg. Hendes politiske engagement blev vakt, da hun gik på Skive gymnasium, hvor hun sammen med en håndfuld andre unge mennesker fik startet DSU afdelingen i Skive op på ny.

DSU-formand

Hun blev formand for DSU i Skive og blev samtidig meget aktiv i DSU på landsplan, hvor hun var medlem af forretningsudvalget og formand for DSU's internationale udvalg.

Bor i København

Efter studentereksamen fra Skive gymnasium flyttede Anne til København for at studere erhvervsøkonomi og politik på handelshøjskolen.Anne Paulin bor sammen sin kæreste i København, hvor hun arbejder i kommunikationsbranchen. 

Vigtigt med lokale rødder

Kredsbestyrelsen har i arbejdet lagt vægt på, at den nye folketingskandidat skulle have lokale rødder og et godt kendskab til egnen, udover at kandidaten skulle have en bred politisk viden og et godt politisk netværk lyder det i en pressemeddelelse.