Over en milliard er brugt på nedrivning af huse: - Det er kun begyndelsen

1,2 milliarder kroner. 

Det er hvad man siden 2014 har brugt for at forskønne bybilledet rundt om i Danmark. Pengene er nemlig fra nedrivningspuljen, der har til formål at hjælpe byer af med det, mange nok vil kalde en øjenbæ. 

Pengene i puljen bliver brugt i hidtil uset tempo og Thisted Kommune ligger i top på listen over kommuner, der får revet flest huse ned. 

Ifølge Jyllands-Posten er der i år blevet revet 73 ejendomme ned i kommunen, men flere andre steder i landsdelen er man også godt i gang. 

I Skive Kommune har man eksempelvis revet 15 ned.

En af dem var i Balling, hvor en spritny landsbygruppe har meldt sig ind i kampen mod de åbne sår i bybilledet.

- Det handler jo om at gøre vores by attraktiv, så boligpriserne ikke falder og folk har lyst til at komme hertil. Der er vi lidt på forkant med tingene også i forhold til andre byer, hvor man har måttet rive en voldsom masse ned, siger Hans Trærup Stougaard, der formand for foreningen Balling Byforskønnelse.

Men det betyder ikke, at arbejdet et færdigt endnu. 

I Balling er man ifølge foreningen nødt til holde de faldefærdige bygninger nede, som var det ukrudt, og derfor er næste hus, ja faktisk de næste mange huse, allerede blevet udpeget til nedrivning. 

- Vi har en vi begynder at rive ned her i næste uge, og så har vi også en lang ond liste på et par og tyve ejendomme, som enten skal rives ned eller renoveres. 

Kun begyndelsen

Det er ikke kun i Balling, at den potentielle liste er lang.

I hvert fald ikke, hvis Steffen Damsgaards drømme går i opfyldelse. 

Han er formand for Landdistrikternes Fællesråd, og her ser man gerne, at der blive investeret endnu tungere i forskønnelse af landdistrikterne. 

- Vi er rigtig glade for, at vi har fået 1,2 milliarder til det her, for vi har kæmpet for flere ressourcer. Men det kræver endnu mere, og selvom vi også ser ind i et større budget for 2022, så håber vi på yderligere støtte, for det er kun begyndelsen.

Mange af de nedrevne huse har stået tomme over en længere periode. 

De ender med at stå tomme, fordi de kan være for svære at sælge, og det derfor er lettere for de tidligere ejere bare at lade det stå. 

Efterladte bygninger, der går i forfald har store konsekvenser for de lokale, der fortsat skal blive boende. 

For det slår nemlig ringe i vandet. 

- Det holder nogle af de her byer i et jerngreb, at der er boliger, der ser faldefærdige ud, for det er det eneste, man ser, og så er der ikke nogen, der vil flytte dertil. Vi har også set, at det er lidt ligesom en rådden tand i en tandrække. Det smitter til andre huse i byen, fordi folk enten flytter eller ikke går op i vedligehold, fortæller Steffen Damsgaard. 

Han påpeger at det lykkedes at finde 80 milliarder kroner til at nedrive, modernisere og forskønne Hovedstaden. 

Mindre kan sagtens gøre det for landdistrikterne, men formanden mener ikke de 1,2 milliarder er nok. 

20 år mere med nedrivning

Spørgsmålet man kunne fristes til at stille er så: "hvornår er vi i mål?". 

Der er ikke noget, der tyder på vi for alvor er tæt på, hvis man spørger projektdirektør ved Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen.

For listen som Balling Byforskønnelse har forfattet, vil kun blive længere, hvis udviklingen skal vendes.

- Når der står huse tomme i yderområderne, så er det fordi befolkningen forandrer sig. Der bliver færre mennesker i landkommuner og dem, der er derude bliver i gennemsnit ældre, så vi har for mange huse og de forkerte huse, da de ikke er ældrevenlige eller attraktive for unge.

Husene er ganske enkelt fra en anden tid. Derfor er de dyrere at varme op, og de ligger langt fra en by med indkøbsfaciliteter. 

Derfor kunne det ifølge Curt Liliegreen være en mulighed at bygge mindre boliger eller rækkehuse, der er billige og lette at vedligeholde for de ældre, der ellers ville flytte mod byen.

Men det er ikke nok, at gøre det attraktivt for de ældre.

For gennemsnitsalderen i landdistrikterne er stigende samtidig med at fødselstallet er faldende. 

Det hænger naturligt sammen med, at byerne er blevet for de unge, og den udvikling er ikke en, der vil stoppe lige foreløbigt.

- Ude i landdistrikterne er gennemsnitsalderen meget højere end i byer som Århus og København. Derfor skrumper befolkningen derude, og det er en proces vi slet ikke er færdige med, den vil fortsætte de næste 20 år.