Nyt fund skal være med til at tegne magtens geografi
Fundet er noget helt særligt, understreger inspektør.
Detektorklubben ”Guldhornene” fra Lem i Vestsalling har gjort sig et helt særligt fund nær Rødding.
En sølvskat fra vikingetiden, der, ifølge museumsinspektør Terkel Brannet, er noget helt særligt.
- For vores område er det fuldstændig uset - noget af det mest specielle, siger Terkel Brannet, der er museumsinspektør på Museum Salling Arkæologi.
Fundet blev gjort i januar, og skatten blev udgravet 17. og 18. marts i samarbejde med arkæologer fra Museum Salling Arkæologi, men først nu fortæller arkæologerne om fundet.
Flere end 200 mønter
Skatten indebærer 214 sølvmønter, der er slået i Hedeby i tiden omkring år 980. Derudover indeholder fundet to tyske og to engelske sølvmønter, 30 klip af arabiske sølvmønter – de såkaldte Dirhems – samt fire fragmenter af sølvsmykker og tre sølvbarrer.
Det, der ifølge museumsinspektøren gør skatten helt speciel, er, at det tyder på at være et af de største fund af den type.
- På nationalt plan vil man også placere det her som et stort fund. Vi må antage, at det har været en stormand, der har haft det her fund, fordi det er så stort.
- Fundet kan være med til at tegne magtens geografi. Måske kan fundet være med til at opklare hvilken rolle Salling spillede dengang, siger Terkel Brannet.
Meget velbevaret
Foruden en vigtig brik i historien, så er skatten ovenikøbet særdeles velbevaret.
- Mønterne var så blanke, jeg ikke kunne tage billede af dem. Det er usædvanligt, siger Terkel Brannet.
Museumsinspektøren forklarer, at sølvmønter oftest er grå, når man finder dem, fordi de er oxyderet ved kontakt med ilt i løbet af årene.
- Det er første gang, jeg oplever, at søllet ikke har været vendt, siger Terkel Brannet.
Derfor vurderer han, at skatten har været skjult under jorden alle årene. Årsagen til man finder skatten nu kan være, at den nuværende landmand på grunden har pløjet dybere end den tidligere.
Onsdag skal skatten til en konservator og vurderes. På grund af fundets størrelse erklæres det som danefæ på stedet, og skal derfor overgå til nationalmuseet. Terkel Brannet håber dog på at kunne få lov til at udstille det for en kort periode.
