Nedsat straf for Glyngøre-drab

27-årig slap et år billigere i ankesag.

100311Glyngoere.jpg

Vestre Landsret valgte torsdag at nedsætte straffen til en af de to mænd, der er dømt for drabet på den 25-årige Troels Hinge Krogh fra Glyngøre.

Den 27-årige Christian Bidstrup blev idømt 12 års fængsel, og slap dermed et år billigere, idet byretten mente, at han skulle have 13 års fængsel.

Den 20-årige Mikael Herluf Ellborg blev i byretten idømt 12 års fængsel for drabet, og den straf valgte landsretten at stadfæste.

Troels Hinge Krogh blev i oktober 2009 tævet og stukket ihjel i sit hjem i Glyngøre. De to dømte erkendte at have overfaldet den 25-årige, men nægtede sig skyldig i drab.