Navn frigivet i brandsag

Det vat den 68-årige Hans Svenning Larsen, der lørdag morgen omkom ved en brand i sit hjem i et villakvarter i Skive.

Skive_Brand.jpg

Politi og brandvæsen blev lørdag morgen alarmeret kort før klokken seks og kaldt til en brand på Porshøjvej i Skive. Det var en nabo der ringede 112. Hun havde hørt et højt brag og så flammer og røg.

I følge politiet vagtchef, Kjeld Nedergaard, udbrændte førstesalen i en villa. En mand, den 68-årige Hans Svenning Larsen, som boede i huset, er død ved branden. En 52-årig kvinde slap fri af branden ved at springe ud af vinduet - hun blev efterfølgende kørt til undersøgelse på sygehuset.

Det er endnu uklart, hvorfor der gik ild i huset.