Naturpris til Sallingboer

To landmænd fra Salling har vundet Danmarks Jægerforbunds Naturpris for 2015. De får prisen for det store stykke arbejde, de har lavet i forbindelse med genetableringen af Grynderup Sø.

naturpris.jpg

De to Sallingboer Kris Thorhauge og Svend Fredholm får onsdag Danmarks Jægerforbunds Naturpris for deres utrættelige kamp for at genskabe Grynderup Sø.Prisen uddeles hvert år til rollemodeller, der gør noget godt for naturen. 

Søen blev afvandet i 1800-tallet, men efter årtiers kamp med Thorhauge og Fredholm i spidsen blev søen i 2011 ført tilbage i sin naturlige form. Mere end 30 år efter de første ideer om en genetablering opstod.

- Vi er meget imponerede over de to brave gutters vedholdenhed og utrættelige indsats gennem næsten tre årtier. De vil simpelthen bare noget med og for naturen, siger hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforening Leif Bach, der er formand for prisens bedømmelsesudvalg.

Grynderup Sø har på rekordtid udviklet sig til en sand naturperle i det nordlige Salling og de to driftige landmænd har stået i spidsen for både et afgræsningslaug omkring søen og senest et markvildtlaug.Tidligere på året modtog de to den lokale jægerforenings naturpris og nu kan de altså også bryste sig af national anerkendelse.

Link:

Se den lokale jægerforenings video af den første prisoverrækkelse.

Med prisen følger en chek på 20.000 kroner, der skal bruges til yderligere forbedringer i området.

Mød de to prisvindere i indslaget her:

2:45
Den genoprettede Filsø er på rekordtid blevet rig på sjælden natur.