Museum Salling skal være med til at fylde historisk hul på 10 millioner år

Et forskningsprojekt skal undersøge, hvad der skete med insekter for 55 millioner år siden, da dinosaurne uddøde.

Der ses på insekter fra moler i projektet. Foto: TV MIDTVEST

På Museum Salling, der er en samling af museer fordelt på fire adresser i Skive Kommune, arbejdes der med historie. Og nu vil museet også være med til at skrive historie.

Men der er meget, der tyder på i dag, at insekterne også blev ramt.

René Sylvestersen, geolog og museumsinspektør, Museum Salling

For museerne er gået ind i et forskningsprojekt med Moesgaard Museum og Fossil- og Molermuseet på Mors, der skal fastlægge, hvad der skete med insekterne for 55 millioner år siden, da dinosaurne og andre racer uddøde.

Det sker ved at kigge på meget gamle insekter i moler.

Moleret blev dannet for cirka 54 millioner år siden og er berømt for sit indhold af velbevarede fossiler.

Læs også Amatørarkæolog: - Du ved aldrig, hvad der dukker op

- Man har i lang tid troet, at det kun var dinosaurerne og nogle andre dyr, der uddøde, og at insekterne overlevede den her katastrofe. Men der er meget, der tyder på i dag, at insekterne også blev ramt, siger René Sylvestersen, der er geolog og museumsinspektør for Museum Salling i Rønbjerg, og fortsætter:

- Det er så første gang, at vi kan gå ind og se på, hvad der skete med insekterne efter den her katastrofe.

Han kalder det spændende at være med til, fordi man kan bidrage verden til at blive klogere samtidig med, at der er mulighed for at være den første til at opdage noget nyt.

Skal fylde hul på 10 millioner år

Museum Salling har 35 ansatte, mange frivillige, der hjælper til, og over 100.000 besøgende om året.

De besøgende – og mange andre – kan måske snart finde ud af, hvad der er foregået i årene, efter dinosaurne uddøde.

- Insekter er den første større diversitet, man har, efter dinosaurerne forsvinder. Da dinosaurerne forsvinder, går der 10 millioner år. I de år har vi ikke nogle steder i verden, hvor man finder insekter, før man kommer til moleret, fortæller René Sylvestersen om baggrunden for, hvorfor undersøgelsen skal laves.

Læs også Museer under pres: - Der er ingen hjælpepakke til os

Vigtigt at være med

Museumschefen for Museum Salling, Per Lunde Lauridsen, beskriver, at museet er en arbejdsplads, der arbejder for evigheden og for lokalbefolkningen.

- Derfor er det vigtigt for os som mindre institution at være med i mange projekter, så vi kan opkvalificere os hele tiden og blive bedre til den forskning, vi laver, og at vi kan tiltrække nogle informationer og nogle oplevelser hertil, siger museumschefen.

I forskningsprojektet bliver der set på insekter fra både den subtropiske verden og fra klimaer, der minder om det, der er i dag.

Det hele gøres med ét specifikt mål for øje.

- For mig at se, er målsætningen for et museum som Museum Salling at skabe lærdom, siger Per Lunde Lauridsen.

09:24

Museum Salling er med i et forskningsprojekt, hvor det skal fastlægges, hvad der skete med insekterne for 55 millioner år siden.

Luk video