Mand opsøgt af knivstikker

En 33-årig mand i Skive fik sig i aftes en slem forskrækkelse. Han blev opsøgt på sin bopæl af en mand med kniv.

Politi_6_type1.jpg

Den 33-årige blev klokken 00:40 i nat opsøgt på sin bopæl på Teglværksvej i Skive.

Da han åbner døren står der en mand udenfor, som med det samme stikker ud efter ham med en kniv.

Den 33-årige værgede for sig, men blev ramt på benet og fik et lille snitsår.

Han har fortalt politiet at han ikke kendte overfaldsmanden, men politiet vurderer efter afhøring af manden, at der angiveligt er tale om kulminationen på et jalousidrama.

Den 33-årige kom ikke alvorligt til skade.