Mand anholdt: Høje råb i bank førte til skunklaboratorium

Utilfredshed med en transaktion i Sparekassen Balling i Skive endte med flere sigtelser mod en lokal mand.

Efter 2 dage fandt Skive Politi den mand der havde banket på ruder i bank.
Efter 2 dage fandt Skive Politi den mand der havde banket på ruder i bank.
Foto: Ritzau Scanpix

En 38-årig mand er blevet sigtet for fire forskellige overtrædelser. Efter ransagning af mandes ejendom udenfor Hvidbjerg, blev der i kælderen fundet et skunklaboratorium, hvor der stod 11 hamp planter.

Skive Politie fik nys om manden, efter han tirsdag den 3. marts havde reageret voldsomt i Sparekassen Balling i Skive. Han mente, at han havde fået udbetalt for få kontanter af en hæveautomat.

- Manden havde forladt stedet da vores patrulje ankom så derfor valgte vi at undersøge sagen yderligere, siger Niels Bach fra Skive Lokal Politi.

Onsdag den 4. marts kørte de til mandens adresse udenfor Hvidbjerg. Her fandt politiet foruden skunklaboratoriet under ransagning en ulovlig totenschlæger, der er et slagvåben, som kan sammenlignes med en politistav.

Havde ikke kørekort

Torsdag lykkedes det politiet at lokalisere og pågribe manden, og efterfølgende blev han sigtet for i alt fire lovovertrædelser.

På en overvågningsfilm fra banken, kunne politiet se, at manden var kørt til og fra banken i bil, selvom han ikke havde førerret.

Skive Politi oplyser, at manden er blevet sigtet for følgende forhold:

  1. Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen herunder sikring af den offentlige orden.
  2. Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
  3. Overtrædelse af våbenloven.
  4. Overtrædelse af færdselsloven.