Lottomillionær fundet i Skive

Jyderne satte sig fuldkomment på årets anden Lotto-weekend med en 1. præmiepulje vinder fra Skive og en heldig Millionærgaranti-vinder i Ribe.

Lotto.jpg

Det var godt nok ikke 114 millioner, som lottovinderen lørdag kunne løbe afsted med. Men 6.078.556 kroner er da også en slags penge. Vinderkuponen blev købt i Dagli'Brugsen ved Frugtparken i Skive, så formentlig er en person her fra landsdelen blevet en anelse rigere henover weekenden.

Med 51 Lotto-vindere sidste år, viste Jylland sig at være den mest heldige landsdel, når det kommer til at vinde millioner i Lotto. Og denne tendens ser ud til at fortsætte i 2017 – udover Skive, fandt man ved den ugentlige ekstratrækning på 1 million kroner en vinder i Ribe. 

Jokeren lykkedes det ikke nogen at fange. Den er nu på 15 millioner kroner, som man kan spille med om på onsdag.