Lokalt cykeltalent sejrer ved U23 VM

Sent mandag aften kunne Mads Würtz Schmidt fra Team Coloquick kalde sig verdensmester i enkeltstart for U23-ryttere. (ARKIVFOTO)

Cykling.jpg

Klokken 21.30, dansk tid, stod det klart, at det 21-årige cykeltalent Mads Würtz Schmidt løb med U23-rytternes verdensmesterskab i enkeltstart, der køres i Richmond i USA.

Den 21-årige cykelrytter, der tildaglig kører for Skiveholdet Team Coloquick vandt foran to tyske konkurrenter.   Han havde 12 sekunder ned til nummer to Maximilian Schachmann og 21 sekunder ned til den anden tysker, Lennard Kämna på tredjepladsen.

- Jeg forstår det ikke, det er det bedste øjeblik i mit liv. Det er meget specielt at være verdensmester. Jeg kunne ikke være mere glad, siger Mads Würtz Schmidt til TV3 Sport efter sejren.

Ruten var 30 km, Mads Würtz Schmidt kørte den på 37 min. 10 sek. og 96 hundrededele.

Den anden dansker i løbet, Søren Kragh Andersen, endte udenfor top-10.