Lærere uddannet til arbejdsløshed

Efter store sparerunder i kommunerne har mange nyuddannede lærere udsigt til arbejdsløshed.

220612_Dimission.jpg

Mange af de nye lærere, der i denne tid bliver uddannet fra læreruddannelserne i Skive og Nr. Nissum, kan se frem til en tilværelse som arbejdsløse.

Faget af præget af stor arbejdsløshed, efter at kommunerne de sidste to år har nedlagt godt 3000 lærerstillinger. Af de lærere, der blev uddannet sidste år, har kun en tredjedel fået job, og udsigterne for de helt nye lærere er ikke meget bedre.

- Det er ikke rart at skulle dimittere 56 nye lærere til en situation, hvor der reelt set ikke er job til dem, siger uddannelsesleder på læreruddannelsen i Skive Kommune, Jens Godiksen.

I Skive Kommune forsøger man at hjælpe lidt på situationen ved at sende flere af de fastansatte lærere på efteruddannelse - og så erstatte dem med vikarer. Og formanden for Skiveegnens Lærerforening, Leif Primdal, opfordrer generelt de nye lærere til at være tålmodige.

- Jeg tror på, at en stor del af dem vil få enten et vikariat eller en anden beskæftigelse inden for det næste års tid eller to, siger han.

 Interview med uddannelsesleder Jens Godiksen, Skive:

1:14

 

Interview med Leif Primdal, formand for Skiveegnens Lærerforening:

1:19

 

2:10
I dag blev 56 nye lærere uddannet i Skive, men udsigten til arbjede er kritisk. Nu vil Skive kommune hjælpe.