Kvinde i spidsen for LandboUngdom
Johanne Marie Laursen fik ikke brug for sin valgtale på foreningens årsmøde.
Den 25-årige Johanne Marie Laursen fra Oddense blev i weekenden valgt som ny formand for LangboUngdom ved foreningens årsmøde på Agroskolen i Hammerum.
Det er første gang, de unge landmænd har valgt en kvindelig frontfigur, og Laursen blev valgt uden modkandidater, skriver LandbrugsAvisen.
- Jeg havde ellers forberedt en valgtale, sagde hun fra talerstolen.
Johanne Laursen er uddannet bankrådgiver og har været i landboungdommens bestyrelse i to år. Hun har tidligere gjort sig bemærket som en dygtig traktortrækker.