Kvinde anmelder voldtægt efter privatfest i Skive

En 20-årig kvinde fra Herning har anmeldt en 29-årig mand for voldtægt efter en privatfest i Skive.

040313_Skive_Politi.jpg

En 20-årig kvinde fra Herning har anmeldt, at hun lørdag aften kl. 23:30 blev udsat for voldtægt af en 29-årig mand til en privatfest i Skive. 

Kvinden og den anmeldte var begge inviteret til festen på HC Ørstedsvej i Skive. Det var her voldtægten ifølge kvinden skete. Politiet ved derfor, hvem manden er, men har endnu ikke kunne få fat i ham. Derfor er politiet også tilbageholdende med oplysningerne i sagen, indtil manden er blevet afhørt.

- Vi vil rigtig gerne snakke med ham, vi ved godt, hvem han er, og han ved godt, at vi leder efter ham, siger Lars Mikkelsen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Skive.