Kunstnere på festival har en ting tilfælles

Ni bands optrådte i går på endagsfestivalen NÆST.

Rune Breiner Nielsen er en af arrangørerne til festivallen.
Rune Breiner Nielsen er en af arrangørerne til festivallen.
Foto: Jeanette Torndahl Madsen, TV MIDTVEST

Festivalen hedder ’NÆST’, og det er der en grund til.

Alle kunsterne har nemlig en ting tilfælles – de har rede i Skive, eller som det hedder på engelsk: Nest. Samtidigt håber arrangørerne på, at de unge musikere bliver de næste store stjerner.

- Det er en lille festival, hvor vi repræsenterer mange af de bands, der kommer fra Skive, men som vi ikke synes har fået nok opmærksomhed i forhold til nogle af de større navne som Dúné og Mads Langer, fortæller arrangører Rune Breiner Nielsen.

Til festivalen, der fandt sted på Skive Teater i går, spillede ni bands, der hørte til i meget forskellige genrer, lige fra hård rock til blod pop.

0:37
 

Inspiration til de næste

Flere musikalske unge var inviteret med til arrangementet, og det var ikke kun for at være sikker på, at salen blev fyldt.

- Vi har inviteret nogle musikklasser og elever i det hele taget, for at de kan komme og blive inspireret til at blive den næste, som navnet også hentyder til, siger Rune Breiner Nielsen.

Og der er også en mulig gevinst i de for de ni bands.

- Vi håber, at de får lidt mere opmærksomhed fra den by, som de kommer fra. Der er rigtig mange af dem, der bor i København og i Aarhus, hvor de har forholdsvist godt styr på deres karriere, men ikke er kendt for, hvor de kommer fra, fortæller arrangøren.

NÆST Festival er blevet til i et samarbejde mellem medlemmer fra musikforeningen KULT’en, ungdomshuset Drivhuset og en række ’løsgængere’ fra det lokale kulturliv.