Kunne du blive fristet? Foråret byder på gratis færgefart til Limfjordsøen Fur

Skive Kommune har valgt at gøre det gratis at sejle til Fur fra april til maj. Initiativet med gratis færgedrift gentages til efteråret.

170611Fur_faerge_1.jpg

Et økonomisk tilskud i millionklassen fra staten. 

Det var, hvad der satte gang i projektet med lavere færgepriser til og fra de danske øer. 

Staten gav de enkelte kommuner frit valg omkring, hvordan de ville håndtere midlerne. Faste lavere priser eller enkelte udvalgte måneder med gratis afgange. 

I Skive har det lokale byråd besluttet, at færgen mellem Branden og Fur skal være gratis i perioden fra fredag den 12. april til lørdag den 12. maj. I efteråret gentages initiativet med gratis færgedrift i perioden lørdag den 21. september til søndag den 20. oktober. 

Staten håber, at støtten kan få flere turister til at besøge de danske øer. Et initiativ der har en effekt. Tilbage i 2017 opgjorde 17 af 21 økomuner, at tiltaget havde øget antallet af passagerer på færgerne. 

1:58
Det er ikke første gang færgerne til Fur har været gratis. Se indslaget fra TV MIDTVEST produceret ved en tidligere lejlighed med gratis færger.