Klar til demonstration: Det Islamiske Hus protesterer med kebab, popcorn og hoppeborg

Indvandrerkritikeren Rasmus Paludan demonstrerer mod moskeer i Danmark, mens Det Islamiske Hus protesterer med kebab, popcorn og hoppeborg.

Klokken 17 finder to demonstrationer sted i Skive.

Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs demonstrerer på Dalgas Alle. Han havde til at begynde med fået lov til at demonstrere foran Det Islamiske Hus, men politiet har flyttet hans demonstration af hensyn til sikkerheden.

Samtidig kommer der til at foregå en moddemonstration ved Det Islamiske Hus. Her er der lagt op til et event med det formål at lave et festligt og fredeligt modtræk.

quoteDet er ikke en fest, men en protest.

Mohammad Jamal, imam i Skive

- Det er ikke en fest, men en protest. Vi vil vise lokalsamfundet, at vi ikke er voldelige, men at vi er danske borgere, der en del af samfundet, siger Mohammad Jamal, der er imam i Skive.

Moddemonstrationen hedder 'Mod racisme og diskrimination' og foregår fra kl. 17-21 ved moskeen.

Paludans demonstration foregår på Dalgas Alle 20, mens moddemonstrationen finder sted ved Det Islamiske Hus på HC Ørstedsvej 10 knap en halv kilometer væk.
Paludans demonstration foregår på Dalgas Alle 20, mens moddemonstrationen finder sted ved Det Islamiske Hus på HC Ørstedsvej 10 knap en halv kilometer væk.
Foto: Google Maps

Event med kebab og sodavand

Til moddemonstrationen er der falafel, kebab, pizza og sodavand. Der vil også være popcornmaskine og hoppeborge.

- Vi forsøger at gøre det så fredeligt som muligt. Det er vores hensigt. Vi flytter os ikke og tager ikke over til Paludan. Jeg kan med garanti sige, at der ikke kommer til at ske noget i dag, siger imamen.

Det er en åben protest, som alle er velkomne til at deltage i. Arrangørerne har lavet mad til 700 mennesker. 

Foreningen Stop diskrimination i Skive kommer og bakker op.

Rasmus Paludan vil ikke udtale sig, før hans demonstration begynder.

Politiet er massivt til stede i Skive. Hvor mange folk, de stiller med, vil de ikke oplyse.

Imamen i Det Islamiske Hus, Mohammad Jamal, forklarer, hvad der kommer til at ske i deres moddemonstration.
Der er fuld gang i madlavningen ved Det Islamiske Hus. Her laver de mad til 700 mennesker, og der vil blive opstillet tre forskellige madboder.
Der er fuld gang i madlavningen ved Det Islamiske Hus. Her laver de mad til 700 mennesker, og der vil blive opstillet tre forskellige madboder.
Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST
Der er opstillet flere forskellige hoppeborge til børnene.
Der er opstillet flere forskellige hoppeborge til børnene.
Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

Læs flere artikler fra Skive eller i kategorien Samfund.