2:28
Mange fulgte med i etapen hjemme i Glyngøre, hvor Vingegaard endte med at tabe tid til Pogacar.

I Glyngøre fulgte de slaget på kongeetapen

- Jeg tror ikke på ham længere, men derfor kan jeg godt heppe.

Sådan lyder det fra Erik Agerholm efter dagens etape, hvor Jonas Vingegaard tabte tid til Tadej Pogačar i årets Tour de France.

Erik Agerholm bor på Glyngøre Plejecenter og har fulgt bysbarnet tæt de senere år og igen denne sommer. Selv er han blind, men han har et klart billede af cykelrytteren:

- Han er en meget behagelig mand.

Efter dagens etape har Jonas Vingegaard i et interview selv sagt, at et Tour de France-hattrick er ved at være urealistisk.

- Nu kan man nok sige, at det er ved at være afgjort, og jeg kommer nok ikke til at vinde. Jeg synes stadigvæk, at jeg kan være stolt over, hvordan vi – og jeg – har kørt, siger han til TV 2.