Hus i Skive brændt ned

Af uvisse årsager udbrød der fredag eftermiddag brand i et baghus.

Det var et baghus til ejendommen her, der brændte ned.
Det var et baghus til ejendommen her, der brændte ned.
Foto: Google Street View

Et baghus til en etageejendom er fredag eftermiddag brændt ned.

Meldingen kom ind klokken 14.50, og herefter rykkede brandvæsenet ud til Christiansgade 3 midt i Skive, hvor slukningsarbejdet kunne gå i gang. I løbet af en halv time var branden slukket, og Nordvestjyllands Brandvæsen vurderer, at omkring 40 kvadratmeter er nedbrændt. Årsagen til branden er ukendt.

- Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad der startede branden. Der er flere muligheder i bygningen - blandt andet nogle gamle elektriske installationer - men det er noget, som politiet nu vil få undersøgt, siger Jan Christensen, indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen i Skive.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.