Hjemmerøveri i Skive

39-årig truet med hobbyknive til at udlevere penge og medicin.

PolitiErme_type1.jpg

En 39-årig mand blev torsdag ved 17-40-tiden udsat for et røveri i sit hjem på Kirke Allé i Skive.

To maskerede mænd trængte ind i hjemmet og truede ham med hver sin hobbykniv. Mændene fik udleveret omkring 3000 kroner og noget ADHD-medicin, som er er i høj kurs i misbrugskredse.

Røverne forlod stedet til fods, og politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der kan lede frem til de to gerningsmænd.

Signalement

Den ene af røverne var 170-180 centimeter, 30-40 år, kraftig til muskuløs. Han havde en sort jakke,  mørke cowboybusker og sorte sko på. Desuden var han maskeret med en skimaske.

Røver nummer to var også 170-180 centimeter, 30-40 år - han var almideligt bygget og havde sort joggingtøj på.

Oplysninger til politiet på 114.