Hjemmerøvere slog med ko-ben

En 28-årig mand blev vækket af to røvere, der slog ham i hovedet med et ko-ben.

Skive_Politi.jpg

Torsdag eftermiddag fik politiet anmeldelse om et hjemmerøveri på Frederiksgade i Skive. Mellem klokken 3.45 og 4.00 natten til torsdag blev en 28-årig mand vækket i sin seng af to røvere, der var brudt ind i hans villa-lejlighed ved at knuse en glasdør.

Røverne slog den 28-årige så hårdt i ansigtet med et ko-ben, at han brækkede et kindben og fik flere såkaldte afværgeskader på hænderne. Under overfaldet forlangte røverne at få penge, men da den 28-årige ikke havde nogle, smadrede røverne i stedet fjernsyn, mikrobølgeovn og køleskab.

Intet signalement

Den 28-årige er kendt af politiet. Han har forklaret, at han ikke kender gerningsmændene og ikke skylder penge nogle steder.

- Vi har ikke ret meget af gå efter, kan vi lige så godt sige. Vi betragter det som et røveri, fortæller politikommissær Niels Peter Olesen fra lokalpolitiet i Skive.