Frituregryde skyld i brand

Beboer ville tænde ovnen for at varme en pizza - men kom til at tænde en kogeplade i stedet for.

090414_Skivebrand.jpg

Beboerne i tre opgange måtte evakueres på grund af kraftig røgudvikling, da der natten til onsdag udbrød brand i en lejlighed i Havnegade i Skive.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at branden opstod, da beboeren ville tænde ovnen for at varme en pizza. Ved et uheld kom han i stedet til at tænde for en kogeplade med en frituregryde, og politiet er overbevist om, at det var her branden startede.

Beboeren kom selv ud i god behold, og der skete heller ikke noget med de andre beboere. Køkkenet er til gengæld udbrændt og resten af lejligheden sodskadet, oplyser politiet.