Forældre til bjergbestigere: Stolte men nervøse
Lige nu sidder to forskellige forældre til forskellige mænd med præcis den samme følelse.
I Skive sidder Niels Axel Kiilerich Hansen og i Humlum sidder Mette Urth. Fælles for dem begge er, at deres søn befinder sig i omtrent fem kilometers højde på vej mod toppen af Mount Everest.
Sønnerne, Rasmus Kragh og Jakob Urth, er taget afsted hver for sig. Men begge kæmper for at nå målet om at bestige Mount Everest uden brug af medbragt ilt. Et faktum, der turen væsentligt sværere, men også farligere.
- Selvfølgelig påvirker det én. Selvfølgelig følger man med og en smule nervøs er man da også. Men som jeg siger - det er jo den verden, han er i, og det er udenfor min verden. Der er slået en ring om Everest, og det er hans verden. Skive er min verden, forklarer far-Niels om Rasmus Kraghs strabadser for at nå toppen.
Både han og Jakob Urths mor følger løbende med på Facebook, når deres sønner opdaterer fra deres færd i Nepal. Men det er ikke alle opdateringer, der er lige rare, fortæller Mette Urth:
- De der billeder kan jeg ikke lide, forklarer hun og peger på en Facebookopdatering med et billede, hvor Jakob Urth er på vej over en kløft.
- Synes du ikke, det ser uhyggeligt ud?, spørger hun TV MIDTVEST’s reporter, der har besøgt hende i hjemmet i Humlum.
Gør ikke noget uforsvarligt
Mens begge forældre kan blive ramt af nervøsitet, så er de også begge sikre på, at deres sønner tager deres forholdsregler.
- Jeg er stolt af ham. Det kan jeg lige så godt indrømme. Men jeg har også den tro på, at han ikke gør noget, som er uforsvarligt, forklarer Mette Urth.
Rasmus Kragh, der altså befinder sig på den modsatte side af Mount Everest, har én gang tidligere forsøgt at nå toppen af Everest uden brug af ilt. Dengang måtte han give op blot få hundrede meter fra toppen.
Nu følger Niels Axel Kiilerich Hansen sin gøre et nyt forsøg. Stadig tydeligt stolt, men også med en klar forhåbning om, at det lykkes denne gang.
- Jeg håber, at han når sit mål. Så er vi fri for at skulle have ham derop igen, lyder det fra faren, der ikke kan lade være med trække på smilebåndet.
