Fængslet for 15 forhold

To 21-årige blev i weekenden varetægtsfængslet i 3-uger for adskillige tyverier på Skive-egnen.

PolitiErme_0.jpg

Det drejer sig om 15 tyverier af meget forskellig karakter som fx kassetyveri, tyveri fra en dagligbrugs og tyveri fra private hjem, oplyser Kriminalassistent Jeanette Kolding fra politiet i Skive.

De to unge mænd begge 21 år fra henholdsvis Herning og Vejle blev anholdt på baggrund af vidneudsagn og videoovervågning, og en ransagning afslørede tyvekoster på de to unges bopæle.

Politiet vil nu undersøge om de to har forbindelse til yderligere 10 forhold.