Enhedslisten: Ekstraregning til bilejerne

Bilejerne kan se frem til en markant ekstraregning, hvis Enhedslisten får et nyt forslag med på finansloven.

ringvejen_i_viborg1.jpg

I forbindelse med den kommende finanslov foreslår Enhedslisten, at man skal hæve bilafgifterne med fem til seks milliarder kroner. Berlingske har fået De Danske Bilimportører til at regne på det konkrete forslag, og de mener, at for eksempel en Citroën C1 til 100.000 kroner vil stige til omkring 141.000 kroner. De fleste af de penge vil Enhedslisten bruge på billigere offentlig transport og bedre cykelstier.

Kritik fra Midt- og Vestjylland

De dyrere bilpriser og billigere billetpriser på offentlig transport møder dog kritik fra Midt- og Vestjylland - også i partiets egne rækker. Frits Laursen er medlem af Enhedslisten i Skive Kommune. Han har svært ved at forstå sine københavnske partifællers forslag.- De har i hvert fald ikke prøvet at bo i en af udkantskommunerne eller vandkantskommunerne og skulle på arbejde måske 20 -35 km fra deres bosted og så være afhængige af offentlige transportmidler. Det lader sig næsten ikke gøre, forklarer Frits Laursen.