Direktør: En leders værste mareridt

Ledelsen i Skive FH påtager sig ansvaret for, at klubben brugte en U18-spiller i kampen mod Rødovre. Københavnerne holder møde mandag aften for at beslutte, om protesten skal droppes.

120312_4Skive.jpg

Direktøren for Skive FH, Bo Tranberg, betegner den situation, som klubben står i efter søndagens fatale kamp mod Rødovre, som enhver klubleders værste mareridt.

- Det vil være en forfærdelig følelse, hvis en fodfejl er skyld i, at vi ikke tager det sidste skridt op i ligaen, siger Bo Tranberg.

Han understreger, at klubben har været i god tro, men siger også, at ledelsen påtager sig det fulde ansvar.

Rødovre holder møde mandag aften

Bo Tranberg siger, at spillerne er helt uden skyld og finder det i øvrigt helt urimeligt, at den unge Majbritt Toft Hansen (den spiller der ifølge protesten blev brugt imod reglerne) "skal have de verbale klø i medierne".

- Det har hun ikke fortjent, siger han.

Skive FH får formentlig frataget de to point fra søndagens sejr over Rødovre - med mindre Rødovre vælger at droppe protesten. Lederne i Rødovre holder møde om sagen mandag aften.

Ledelsen har ansvaret - interview med Skive-direktør Bo Tranberg:

3:01

 

2:31
Det var dagen derpå i Skive.